Om mig


Jeg hedder Rune Clausen, og jeg er en auto-didakt fotograf, løber og "eventyrer".
Jeg har en kandidat i datalogi, og arbejder fuldtid som software udvikler i finans-sektoren. I min fritid går jeg meget op i min store interesse for fotografering, især sportsfotografering. Jeg er bosat i Aarhus.

Jeg har altid syntes at det var sjovt at tage billeder, og dokumentere de ting jeg ser og oplever. Det startede i det helt små i de sene teenage år, da jeg begyndte at rejse rundt i verden, og syntes at det var sjovt at tage billeder af de steder jeg besøgte, og de folk jeg mødte. I begyndelsen foregik det hele med en første generations smartphone, og kvaliteten var naturligvis derefter. Desuden var min flair for komposition m.m. ikke videre imponerende, det var meget "point and shoot" fotografering. Men jeg hungrede efter at blive bedre, og fortsatte med at øve mig.
Det var dog først da jeg dimitterede fra universitetet i 2017 at jeg fik købt mit første rigtige kamera - et Sony A6000 digital spejlrefleks kamera, for at kunne opgradere min hobby en smule. Jeg investerede ikke i nye objektiver til kameraet i mange år, hvilket også var en hæmsko for udviklingen, men kvaliteten var trodsalt noget bedre end det en smartphone kunne levere, og langsomt udviklede sansen for komposition sig også, samtidig med at jeg lærte hvordan lukke-hastigihed, aperture, ISO osv påvirker de billeder man tager, og hvordan man kan bruge dem til sin fordel i forskellige situationer og omstændigheder.
Med tiden blev det hurtigt klart at jeg måtte have nogle opgraderinger på objektiv fronten hvis jeg ville kunne tage skarpe, og nære billeder af høj-hastigheds sport. Det første objektiv jeg købte var et simpelt, billigt zoom objektiv.
I starten var dette rigeligt, men med tiden blev behovet for bedre udstyr størrer og størrer, især i takt med at min involvering i løbs fotografering også blev størrer. Spol frem til idag hvor jeg nu har flere kameraer, og en lille håndfuld advancerede og høj-kvalitets objektiver, og dækker nationale såvel som internationale løbestævner og mesterskaber.

Jeg har en passion for at dække sport, især atletik, og vise atleterne og deres rå kraft, og følelser der får fuldt udløb når årsvis af træning og interne kampe blive realiseret i et vigtigt øjeblik, samt de følelser en sejr eller et tab fremkalder.

Jeg er selv aktiv udøvende løber, primært i langdistance løb, med habile 1:19:12 på halvmarathon og 17:22 på 5K som personlige rekorder. Derudover er jeg også engageret i foreningsarbejde i atletik miljøet, som bestyrelsesmedlem og ansvarlig for SoMe hos Aarhus Fremad Atletik. Derudover har jeg også en plads i bestyrelsen hos Athlos Aarhus, en sammenslutning af de 3 store Aarhus atletik klubber: AGF, Aarhus 1900 og Aarhus Fremad. Jeg arbejder som freelance fotograf, med en mindre tilknytning til Dansk Atletik.

Udstyr


Kameraer
Sony A6000 (købt i 2017 - nu lagt på hylden)
Sony A6400 (købt i 2023)
Sony A7III (købt i 2025) - fullframe

Objektiver
Sony 16-50mm f/3.5-5.6 - standard objektiv der fulgte med A6000
Sony 20mm f/2.8
Sony 55-210mm f/4.5-6.3
Sony 70-350mm f/4.5-6.3 G OSS
Sony 70-200mm f/2.8 GM OSS II
Sigma 24-70mm f/2.8 DG DN II

Fotograf CV


Akkrediteret til European Road Running Championship i Bruxelles/Leuven, med Dansk Atletik, 2025
Akkrediteret til DM10 Km landevej i Aarhus 2025
Akkrediteret til DM inde i Odense 2025
Freelance til et event hos Saysky Copenhagen
Akkrediteret til Sprint'n'Jump, World Athletics bronze stævne i Aarhus, 2025
Akkrediteret til Copenhagen Marathon 2024
Ikke-akkrediteret fotografering af mange danske mesterskaber, f.eks.: DM10 2022, 2023, 2024. DM5 2024. Senior DM 2023. DM cross 2023 og 2024. DM inde for Masters 2024.
Fotografering til adskillelige lokale stævner, klubstævner og træninger.